Page 12 - 2013-4

Forvarsler for migræne

En mobiltelefon og en app – så er udstyret i orden til at registrere migrænikeres fysiske velvære
med faste mellemrum, og derefter analysere, om de oplevede, at ’der var noget der var anderle-
des’ i timerne inden migrænen kom.

Hver 12. time bippede telefo- mønstre i svarene i de 72 timer, som Migrænikerne følte sig stive og trætte
viden nen, og de 87 deltagere sva- lå umiddelbart inden et anfald. Der de sidste 12 timer inden et anfald.
var selvfølgelig en del variation, men
rede på 16 forskellige spørgs-
De havde også koncentrationspro-
mål. Spørgsmålene dækkede,
om de var ekstra følsomme, også nogle klare tendenser. blemer. Men der var ikke tendens til
ekstra stress de sidste 72 timer inden
havde travlt, havde smerter no- et anfald. Generelt var der
gen steder, var trætte, tænkte ikke tendens til forvarsler
klart, var triste, og om der før de sidste 12 timer inden
var noget, der stressede dem. anfaldene.
Hvert spørgsmål havde forskel-
lige svarmuligheder. J. H. Houtveen og M. J. Sorbi, 2013.
Prodromal Functioning of Migraine
De registrerede også, hvornår Patients Relative to Their Interictal
et migræneanfald begyndte. De State - An Ecological Momentary
Assessment Study. PLoS ONE 8(8):
fleste af de 252 anfald begynd- e72827
te om aftenen, lidt færre om
morgenen, og færrest om efter-
middagen. Svarene fra app’en
blev analyseret for, om der var

32% flere migrænikere på 8 år

Det danske tvillingeregister kan bruges til meget. Omkring 30.000 tvillinger (som regnes for repræsenta-
tive for den danske befolkning) i alderen 20 – 41 år, svarede på, om de havde migræne. Tvillingerne blev
spurgt i 1994 og igen i 2002. Dvs. der var nogle deltagere, som var nye i 2002, og nogle som ikke længere
var i aldersgruppen i 2002.

Det viste sig, at antallet af deltagere med
viden migræne var steget ganske betragteligt på de
otte år, der var gået fra 1994 til 2002. Især
i aldersklassen fra 30 – 40 år var procentde-
len med migræne steget, både med og uden
aura (se figuren).

Forskerne skriver, at der ikke kan være sket en æn-
dring i den danske befolknings genetik i løbet af 8 år,
så årsagen til stigningen må søges andre steder. Det
er muligt, skriver forfatterne, at de deltagere, som
var med i begge runder, var blevet mere opmærksom-
me på, om de havde migræne, efter at de svarede på
første sæt spørgsmål. Illustrationen viser % af alle, som har haft migræne
H. Le, P. Tfelt-Hansen, A. Skytthe, K. O. Kyvik og J. Olesen, 2012. Incre- mindst een gang i deres liv (lifetime prevalence).
ase in self-reported migraine prevalence in the Danish adult population: Figur 4 fra artiklen er gengivet med forfatternes til-
a prospective longitudinal population-based study. BMJ Open., 2(4). pii: ladelse.
e000962. doi: 10.1136/bmjopen-2012-000962.

Redaktørens kommentar
Ud over den øgede opmærksomhed på migræne blandt de danske tvillinger, kunne det også tænkes, at faktorer i vores
omgivelser kunne give en øget forekomst af migræne. Det kunne være faktorer i vores hverdag, f.eks. tilsætningsstoffer
eller sprøjtemidler i vores mad, kemikalier i vores husholdninger, eller luftforurening, for blot at nævne nogle mulighe-
der. Desværre er der på nuværende tidspunkt ingen tegn på, at denne type undersøgelser vil blive gennemført.

12 MigræneNyt nr. 4 2013